Kære ungdomsuddannelse, tilbud, psykiatri mm.

Fod på gulv tilbyder tilpasset folkedans som sundhedsfremme for flere målgrupper, herunder:
– Udsatte unge 15-30 år, fx FGU, STU, gymnasium, efterskole, erhvervsskole.

– Voksne med psykisk sygdom, fx hospitalspsykiatri, socialpsykiatri samt ældre.

I øjeblikket søger vi ikke yderligere forløb. Men er du interesseret i muligheden for at ansøge et Fod på gulv forløb i fremtiden, så tilmeld dig helt uforpligtende vores venteliste her. Så kontakter vi dig, hvis vi får mulighed for at oprette flere forløb i fremtiden.


Hvad er i centrum i denne form for folkedans?

  • Omhyggeligt forberedte rammer: Vi tilpasser i samarbejde med jer
  • Danseinstruktør og livemusikere leder og sørger for trygge rammer, energi og god musik
  • Ingen konkurrence eller performance
  • Fokus på fællesskab og øjenhøjde, med masser af plads til grin og fejl
  • Fokus på at få pulsen op, sved på panden og smil på munden.

OBS: Alle kan være med. Dansens tilpasses til deltagerne, og det er helt fint bare at komme og vippe med foden i starten.

Det får I:

  • Gratis danseforløb med levende musik, afviklet hos jer
  • Danseinstruktør og musikere er erfarne og forberedt på målgrupperne
  • Standardforløb: seks dansegange á 1,5 time. I pausen er der mini-koncert, fællessang og fortælling
  • Mulighed for test af forløb med en anden varighed.

Hvad gør tilpasset folkedans ved os?
Et Fod på gulv-forløb med seks dansegange gav øget mental og fysisk trivsel for deltagerne. Det har pilotforskning ved Aalborg Universitet afdækket 2022-2024. Deltagerne fra disse forløb fik:

  • Et løft op fra de kritiske niveauer for mental trivsel.
  • Reduceret ensomhed og udvidet fællesskab.
  • Oplevelse af bedre humør. Nogle oplevede reduceret social angst.
  • Indikation på øget fysisk formåen.

2025-2028 går vi videre og søger dybere forskningsvar. Se mere her.

Læs mere om rammerne for et Fod på gulv forløb i vores vejledning for samarbejdspartnere herunder. Vær opmærksom på, at vejledningen er sidst opdateret i april 2026, hvorfor den angivne deadline for ansøgning i vejledningen, ikke gælder.

Dét siger de …

“Man kører, man laver fejl og så griner man lidt. Man mærker den dér fællesskabsfølelse, og den tager vi med videre.”

– Ung FGU-elev

“Vi undervisere har set eleverne på en helt andet måde, end vi er vant til. Vi er fuldstændig blown away.”

– Underviser FGU

© Copyright - Fod på gulv 2025