Udvikling fra før til efter 6 dansegange
Forskerne har fulgt projektet fra start til slut. Forskningen er sjælden ift. omfang og karakter med både kvalitative og kvantitative målinger, herunder spørgeskemaer, interviews og aktivitetssensorer.
Signifikante resultater
- Deltagernes mentale trivsel stiger.
- Deltagernes oplevelse af ensomhed falder.
Indikation
- De unge rører sig mere og er blevet bedre til at være i høj aktivitet, hvilket indikerer, at deres kondition forbedres.
Erfaring fra den kvalitative analyse
Forskningen har opsamlet faktorer til trivselsudvikling, som opleves og påpeges af alle – både deltagere, medarbejdere på skoler/tilbud og professionelle musikere og danseinstruktører.
- Fod på gulv er tilpasset målgruppens udfordringer. Der er fokus på et trygt miljø uden konkurrence og performance – med rummelighed og plads til deltagernes eget tempo, med plads til at lave fejl og fokus på at hjælpe hinanden.
- Der er brugt dygtige live musikere og danseinstruktører, der løbende tilpasser dansen og understøtter deltagernes fælles og individuelle udvikling.
- Aktiviteten handler ikke om den enkeltes sårbarhed. Dans og levende musik skaber her et fysisk fællesskab i en ligeværdig ramme, hvor den fælles bevægelse giver energi og skaber glæde. Det styrker fornemmelsen af mestring og selvtillid hos den enkelte.
- Deltagerne får en kropsligt indlejret oplevelse af et fysisk fællesskab, der fungerer. I dansen kommer man fysisk tæt på hinanden i en styret proces og oplever gradvis, at man kan holde i hånd – og senere også skifte dansepartnere, fordi dansen er sådan. Og pludselig har man været i kontakt med og grinet med alle andre, der danser.
Fra rapportens opsamling
- Mental trivsel
“Analyser af spørgeskemadata før og efter den tilpassede folkedans intervention viste en signifikant stigning i mentale trivselsmålinger (WEMWBS og MHC-SF) blandt både unge og voksne deltagere, hvilket indikerer en forbedring i deres mentale sundhedstilstand. Effekten af interventionen var moderat til høj, hvilket tyder på, at den havde en betydelig indflydelse på deltagerne. For de voksne og den samlede gruppe af både voksne og unge var der også en signifikant forbedring i følelsen af ensomhed og sociale tilknytning, målt ved UCLA-scores. Dog blev denne udvikling i ensomhed ikke observeret blandt de unge alene, hvor det var svært at samle data.”
- Fysisk aktivitet
“Analyser af aktivitetsdata kun målt hos de unge viste, at de bevægede sig mere og havde lavere puls i dansesession 6 sammenlignet med dansesession 2. Forskellen i det samlede antal skridt mellem session 2 og 6 var omkring 5%. Der var en reduktion i stille perioder og pulsfrekvens med henholdsvis 25% og 15% fra session 2 til 6. Den tid, de unge tilbragte ved langsom gang, faldt med 15%, mens tiden ved normal og hurtig gang steg med henholdsvis 22% og 24%. Resultaterne viser en positiv udvikling hos de unge 4 deltagere i interventionen. Den øgede fysiske aktivitet og den lavere puls i session 6 sammenlignet med session 2 indikerer en forbedring i deres fysiske form og udholdenhed. Det tyder på, at tilpasset folkedans kan være en effektiv måde at øge den fysiske aktivitet hos udsatte unge. Dog bør disse resultater tolkes med forsigtighed, da de baserer sig på en lille gruppe unge deltagere.”
- Fra forskernes sammenfatning
“På baggrund af vores dataindsamling, analyse og syntese på tværs viser undersøgelsen, at tilpasset folkedans kan forbedre mental trivsel og ensomhed på tværs af udsathed og psykisk sårbarhed. Der er indikationer på forbedret fysisk sundhed i form af bedre fysisk formåenhed.”“Dybdegående interviews viser, hvordan deltagere på tværs af grupper af udsatte unge og voksne med psykisk sygdom oplever et ligeværdigt fællesskab uden dom, når de deltager i tilpasset folkedans med levende musik. På trods af individuelle udfordringer oplever de mestring og øget selvtillid, når de nænsomt udfordres på deres grænser, og hvad de selv tror de kan.”
-
“På tværs af personale, professionelle kunstnere og deltagere er der enighed om en oplevelse af, at den trygge tilpassede ramme, instruktion og gode stemning med levende, tilpasset og livgivende musik er vigtige ingredienser. I sammenhæng viser disse resultater, at den tilpassede folkedans ikke kun havde positive virkninger på fysisk aktivitet og mental sundhed, men også på følelsen af fællesskab, selvtillid og tryghed hos deltagerne. Dette indikerer potentialet i folkedans som et helhedsorienteret redskab til at fremme trivsel, fællesskab og samhørighed blandt udsatte og psykisk sårbare deltagere.”
